Vi åbner kl. 06:30 med plads til ro og fordybelse, legeområder og mulighed for at spise en mad fra madpakken.
09:30 går vi i gang med dagens planlagte aktiviteter i de mindre grupper. Det kan være tur-dag, pædagogiske aktiviteter, science eksperimenter, formiddagssnack, sange – og sanglege, dans eller udklædningslege osv.
Ca. kl. 11:30 spiser vi madpakker. Under maden øver vi os i dialog, sproglige begreber og at vente på vores tur.
Indimellem arrangerer vi en fællesspisning med smør-selv-mad, hvor hvert barn medbringer lidt til det fælles måltid.
Efter måltidet er der mulighed for afslapning, højtlæsning/historiefortælling og udeleg i al slags vejr.
Om eftermiddagen åbnes måltidshjørnet, hvor børnene går til og fra afhængig af deres lege, aktiviteter og appetit. Omkring kl. 15 spørger vi de børn, som endnu ikke har spist lidt, om de vil sidde med og have en enkelt mad.
Kl. 16:45 (ca.) rydder vi op og gør klar til næste dag.
Kl. 17:00 (kl. 16.15 om fredagen) Helsingør Børneasyl lukker
Det er vigtigt at alle børn og forældre er gået, så medarbejderen kan lukke og låse alle døre og porten kl. 17. Dette er med til at vi ikke bruger vores tildelte normering på overtidsarbejde, men på den daglige kerneopgave sammen med børnene.