Praktisk info

Forældresamarbejde:

I Helsingør Børneasyl anno 1835 ved vi, at I som forældre, kender jeres børn bedst. I har en unik ekspertviden, mens det pædagogiske personale har en generel viden om børns udvikling samt de lovmæssige krav, der gør sig gældende på dagtilbudsområdet. Sammen skal vi skabe de bedste vilkår for jeres barn og det gør vi gennem en tryg og åben kommunikation.

Sygdom og hygiejne:

Praktisk infoFor at jeres barn kan afleveres i børnehaven, skal det kunne deltage i dagligdagen. Er barnet syg eller utilpas, skal I så tidligt som muligt give børnehaven besked. Bliver jeres barn skidt tilpas og syg i løbet af dagen, kontakter vi jer og aftaler afhentningen af jeres barn med jer. Husk derfor altid at få opdateret jeres telefonnumre i børnehaven.

Sol og solcreme:

I både foråret og om sommeren kan UV-indekset være over 3, og det kræver solcreme. Vi forventer, at I giver jeres barn solcreme på om morgen og vi giver solfaktor 20 (minimum) på ved middagstid. Vi benytter altid solcreme uden parfume, farvestoffer og parabener.

På meget solrige dage, er det en god ide med både solhat som dækker ører og nakke, samt en bluse som dækker skuldrene.

Garderoben og påklædning:

Praktisk infoBørn er naturligt fysisk aktive og derfor anbefaler vi tøj som barnet kan bevæge sig i og som kan tåle at blive brugt. Vi er ude hver dag uanset vejret og det kræver skiftetøj og godt fodtøj.

Der må af sikkerhedsmæssige årsager ikke være snore eller fastsyede hætter på børnenes tøj.

Ingen plastikposer i garderoben af sikkerhedsmæssige årsager.

Vådt tøj putter vi i mindre poser og binder knude på.

Hjælp jeres barn med at rydde op i egen garderobe hver dag før I går, og tøm den om fredagen så rengøringen af garderoben er muligt.