Vision

VisionHelsingør Børneasyl anno 1835 har en vision om at skabe et af byens bedste børnehuse. Vores vision er baseret på en overbevisning om, at barndommen har en unik værdi i sig selv. At hvert barn har en unik værdi i sig selv.

Vi ønsker at skabe et sted, hvor barn som voksen møder hinanden i et ligeværdigt og aktivt samspil gennem hele åbningstiden. Her skal der være plads til leg og læring fra det første barn møder ind om morgenen, til det sidste afhentes om eftermiddagen.

I Helsingør Børneasyl hjælper vi hinanden, stor som lille, taler i et roligt og respektfuldt toneleje og styrker det gode forældresamarbejde.

Gennem et godt og trygt forældresamarbejde ønsker vi at sætte rammerne for at alle børn, der sætter sine ben i børnehaven, skal føle sig tryg og glad ved at kaste sig ud i nye lege, relationer og positioner.

Vores vision er at skabe en børnehave, hvor alle børn er en del af fællesskabet. Et sted, hvor vi bevarer en naturlig nysgerrighed på børnenes perspektiver, deres handlinger og sikrer at børnene bliver set, hørt og forstået.

VisionVisionVision